AI og automatisering halter bagefter – medarbejderne mister én arbejdsdag om ugen

Frends lancerer State of Integration & AI 2026, en ny europæisk benchmarkrapport, der viser, at vidensarbejdere mister, hvad der svarer til én arbejdsdag hver uge, til manuelle opgaver, hvilket koster en typisk virksomhed med 1.000 ansatte cirka 10,7 millioner euro årligt. Rapporten, der er baseret på forskning udført af Sapio Research i seks europæiske lande, viser også, at kun 26 procent af AI-projekter leverer målbar forretningsværdi, hvilket peger på en voksende kløft mellem AI-ambitioner og de operationelle kapaciteter, der kræves for at levere reelle resultater.

Baseret på en undersøgelse af 611 IT- og forretningsbeslutningstagere I Tyskland, Finland, Sverige, Norge, Danmark og Holland viser rapporten State of Integration & AI 2026, at en typisk europæisk virksomhed med 1.000 ansatte mister 10,7 millioner euro årligt på grund af manuelt arbejde. I gennemsnit bruger vidensarbejdere 7,6 timer hver uge på manuelle opgaver, der kunne automatiseres, hvilket svarer til 44 fulde arbejdsdage om året.

Samtidig viser rapporten, at kun 26 procent af AI-projekter fører til en målbar positiv effekt på resultater og rentabilitet. Trods den hurtige stigning i investeringer i AI kæmper de fleste organisationer stadig med at omsætte ambitioner til praktiske resultater i stor skala. 63 procent af organisationerne er stadig i undersøgelses- eller pilotfasen, mens kun 7 procent har implementeret AI bredt i deres drift.

– AI vil ikke føre til massefyringer på den måde, mange forventer. Ændringen er mere subtil. Det, der i stedet sker, er, at én person nu kan udføre det arbejde, der tidligere krævede flere personer, hvilket betyder, at virksomheder ikke behøver at ansætte de folk, de ellers ville have haft brug for. Effekten ses i manglen på nyansættelser snarere end i deciderede nedskæringer., siger Asmo Urpilainen, teknisk direktør hos Frends.

Integrationsudfordringer bremser AI-udvikling

Rapporten viser, at den store udfordring for europæiske virksomheder er, om de har de rette betingelser på plads for at få AI til at fungere i praksis. Blandt organisationer, der allerede bruger AI, nævner 36 procent integrationsudfordringer som en af de største hindringer for yderligere fremskridt, på niveau med mangel på kvalificeret arbejdskraft og sikkerhedsproblemer.

Governance er også hurtigt på dagsordenen. 64 procent af lederne anser centraliserede governanceværktøjer for at være kritiske eller meget vigtige, men kun 12 procent ser i øjeblikket integration som et centralt lag for governance og kontrol. Ifølge rapporten skaber dette klare risici omkring overholdelse af regler og operationel drift, i takt med at organisationer forbereder sig på EU's AI-lov, GDPR og andre lovgivningsmæssige krav.

– Europæisk datasuverænitet er blevet et strategisk spørgsmål for europæiske virksomheder. Hvis organisationer integrerer følsomme data, beslutningslogik eller operationel intelligens i AI-drevne systemer, skal de vide præcis, hvor dataene er. Governance bør være en muliggørende faktor, ikke et bureaukrati. Uden governance er det ikke muligt at skalere op, i hvert fald ikke med opretholdet tillid, siger Moritz E. Behm, professor ved Fresenius Universitet München.

Store forskelle mellem de europæiske markeder

Resultaterne på landeniveau viser, at Europa langt fra udvikler sig i samme tempo.

Danmark skiller sig ud som det mest avancerede marked i undersøgelsen. Landet fører an i integration-først modenhed med 38 procent, har den højeste implementeringsrate for AI med 44 procent i produktion eller bredt udbredt, og den højeste succesrate for AI-projekter med 32,6 procent.

Finland viser den tydeligste "pilotfælde" i undersøgelsen. 45 procent af organisationerne er stadig i pilot- eller proof-of-concept-fasen, mens kun 2 procent har implementeret AI bredt.

Tyskland har den højeste manuelle arbejdsbyrde i undersøgelsen, hvor medarbejdere bruger 8,5 timer om ugen på manuelle opgaver. Tyske organisationer er også de mest tilbøjelige til at nævne integrationskompleksitet som den største AI-barriere med 40 procent.

Sverige har den højeste andel af organisationer, der arbejder med AI og integration samtidigt med 43 procent, men den gennemsnitlige succesrate for AI-projekter er stadig under det europæiske gennemsnit på 21,2 procent.

Holland rapporterer den laveste mængde manuelt arbejde med 6,6 timer om ugen pr. medarbejder, men også den laveste succesrate for AI-projekter med 21 procent i undersøgelsen.

Norge rapporterer de største tidsbesparelser fra AI og workflowautomatisering, hvor medarbejdere sparer gennemsnitligt 22,3 timer pr. person om året gennem disse teknologier. Samtidig har landet det mest fragmenterede integrationslandskab, hvor 21 procent af organisationerne bruger mere end fem integrationsplatforme.

Tydelige forskelle mellem brancher

Undersøgelsen viser også store forskelle mellem forskellige sektorer.

Bevidstheden om styring er stærkest i energisektoren, hvor 77 procent mener, at centraliseret styring er kritisk eller meget vigtig, men sektoren mangler fuldstændigt i organisationer, hvor AI er bredt implementeret.

I fremstillingsindustrien fortsætter manuelt arbejde med at bremse fremskridtene, med et gennemsnit på 7,3 timer om ugen brugt på manuelle opgaver. Dataindtastning og dataoverførsel er identificeret som en af de største flaskehalse.

I den offentlige sektor er den manuelle arbejdstid under gennemsnittet på 6,5 timer om ugen, men 93 procent angiver, at manuelt arbejde øger risikoen for menneskelige fejl, hvilket understreger den direkte indvirkning på borgere og offentlige tjenester.

Fra AI-ambition til reel AI-fordel

Rapporten konkluderer, at succes ikke længere kun handler om AI-ambitioner, men om hvorvidt organisationer har de operationelle kapaciteter, der er nødvendige for at få AI til at fungere i praksis. Organisationer, der har implementeret en integrationsorienteret tilgang, rapporterer hurtigere projektlevering, bedre afkast af deres investeringer i AI og automatisering samt en nemmere vej til udbredt implementering.

State of Integration & AI 2026 blev bestilt af Frends og blev udført uafhængigt af Sapio Research i april 2026.

Om Frends

Frends er en europæisk iPaaS-virksomhed, der tilbyder low-code og AI-forbedrede løsninger bygget til missionskritisk automatisering, der forbinder cloud-, hybrid- og on-premise-systemer med fuld gennemsigtighed og synlighed. Virksomheden blev grundlagt i Finland i 1988 og har over 6.000 kunder, herunder brancheledere, kommuner og offentlige organisationer som Fazer, Mehiläinen, Haypp Group, Onemed, Helsinki Kommune og Eltel. Frends brugervenlighed, integration og API-administrationsfunktioner er gentagne gange blevet anerkendt af G2 og Gartner Magic Quadrant for iPaaS.