Sverige halter bagefter inden for AI – lav viden og uddannelse bremser udviklingen

AI i Sverige udvikler sig i et langsommere tempo end globalt, ifølge EY's seneste rapport.

Svenskerne bruger AI i hverdagen, men er betydeligt mere skeptiske over for teknologien end resten af verden. Dette viser ØJs globale undersøgelse med cirka 18.000 respondenter i over 20 lande. I Sverige siger 37 procent, at de føler sig trygge ved AI, sammenlignet med 49 procent globalt. Færre mener, at teknologien fører til bedre produkter og tjenester, og seks ud af ti mangler nogen form for uddannelse i AI overhovedet. Sverige falder i undersøgelsens laveste kategori, sammen med lande som Finland, Storbritannien og Japan.. Samtidig er Sverige et af de få lande, der har en AI-strategi. Regeringen præsenterede en strategi i februar, og målet er, at Sverige skal være blandt de ti bedste lande i verden inden for AI.

Sverige er kategoriseret som haltende bagud, når det kommer til AI, ifølge EY's globale undersøgelse AI Sentimentindeks 2026. De 23 markeder i undersøgelsen er opdelt i tre kategorier baseret på beboernes brug af og holdninger til AI: pionermarkeder, overgangsmarkeder og efterslæbende markeder. Sverige falder i sidstnævnte gruppe. Det betyder, at svenskere er mindre tilbøjelige til at bruge AI, har lavere tillid til teknologien og er mindre villige til at lade AI træffe beslutninger på deres vegne sammenlignet med lande som Indien, Kina, UAE og Brasilien, der er førende.

– I 90'erne fik Sverige en digital fordel takket være pc-reformen. Pludselig havde alle en computer derhjemme, lærte at bruge den og opbyggede digitale færdigheder. Noget lignende er ikke sket med AI, og det kan ses. Vi tror, vi følger med, fordi vi har hørt om ChatGPT, men reelle færdigheder opbygges gennem daglig brug, nysgerrighed og uddannelse. Og det er der, vi sakker bagud, siger Charlotte Kvarnstrøm, partner hos ØJ og rådgiver inden for teknologi.

AI-strategien og Sveriges regulerede syn på AI er en konkurrencefordel

Sverige er dog et af de få lande, der har en national AI-strategi. Regeringens ambition er, at Sverige skal blive et af verdens ti bedste AI-lande og en verdensleder inden for brug af AI i offentlig forvaltning.

Sveriges AI-strategi, kombineret med et transparent og reguleret syn på AI og en hastigt voksende, fossilfri infrastruktur, giver os en konkurrencefordel. Dette på trods af, at brug og investeringer i øjeblikket halter bagefter. Derudover er der også flere vigtige etableringer i gang, der styrker Sveriges position ved at tiltrække både ekspertise og kapital, siger Charlotta Kvarnström.

Svenskerne ser mindre gavn af AI og er mere bekymrede

Ifølge undersøgelsen er forventningerne til de fordele, som AI kan skabe i organisationer, lavere i Sverige. En tredjedel af svenskerne (32 procent) mener, at AI vil føre til bedre produkter og tjenester, sammenlignet med 42 procent globalt. Derudover mener lidt over 12 procent, at de slet ikke forventer nogen fordele fra organisationer, der bruger AI, næsten dobbelt så mange som globalt.

Samtidig er bekymringen omkring AI fortsat stor, både i Sverige og internationalt. I Sverige siger 60 procent, at de er bekymrede over sikkerhedsbrud i AI-systemer. Næsten lige så mange er bekymrede over, hvordan organisationer håndterer deres personoplysninger, og risikoen for, at folk mister kontrollen over beslutninger truffet ved hjælp af teknologi.

Seks ud af ti svenskere mangler uddannelse i AI

En mulig forklaring på den skeptiske holdning er manglen på uddannelse. Seks ud af ti svenskere (61 procent) siger, at de ikke har modtaget nogen uddannelse eller træning i AI i de seneste seks måneder, sammenlignet med halvdelen globalt (50 procent).

Andelen, der har modtaget en mere omfattende uddannelse, er også lav i Sverige sammenlignet med det globale gennemsnit. 14 procent mener, at de har modtaget mere avanceret AI-uddannelse, sammenlignet med 23 procent globalt. I de lande, der er førende inden for AI-udvikling, de såkaldte pionermarkeder, har hele 36 procent modtaget en betydelig uddannelse.

Det lavere niveau af viden afspejles i, hvordan teknologien bruges. Næsten halvdelen af svenskerne (48 procent) siger, at de har brugt AI til at skabe indhold, sammenlignet med 53 procent globalt. Når det kommer til agentisk AI, som er et system, der kan handle uafhængigt på brugerens instruktioner, siger 12 procent af svenskerne, at de har brugt sådanne værktøjer, sammenlignet med 16 procent globalt. På pionermarkeder er andelen 24 procent.

– Det er let at fortolke svenskernes tøven over for AI som en bevidst advarsel om risiciene ved en helt ny teknologi. Men det faktum, at seks ud af ti mangler grundlæggende uddannelse om AI, fortæller en anden historie. Måske er bekymringen ikke rodfæstet i eftertænksomhed, men snarere i manglende uddannelse, siger Charlotte Kvarnstrøm.