Digital suverænitet berører kernen i forretningen

Digital suverænitet afgøres ikke længere i Bruxelles. Hvad der engang var et politisk spørgsmål, er blevet et ansvar, der skal håndteres løbende i det daglige arbejde. Hvert valg af cloudtjeneste, hver investering i AI og hver datastrøm påvirker, hvor effektivt din organisation kan overholde regler, styre risici og drive innovation og digitalisering. 

Udviklingen er drevet af to klare ændringer i markedet. For det første den hurtige udbredelse af AI i både den offentlige og private sektor, og for det andet et stadig mere omfattende regelsæt, hvor initiativer som EU's AI-forordning stiller nye krav til gennemsigtighed, ansvarlighed og kontrol. Dette påvirker hver aktørs konkrete beslutninger om, hvor data håndteres, hvordan algoritmer styres, og hvilke leverandører der mest effektivt kan samarbejdes med på lang sigt.

Samtidig viser forskning, at omkring 86 procent af verdens førende digitale platforme stammer fra Nordamerika, sammenlignet med omkring 11 procent i Asien og kun 2 procent i Europa. Dette er på trods af, at Europa tegner sig for en betydeligt større andel af verdens BNP (15-20 procent) og befolkning (omkring 10 procent). Med andre ord er europæiske virksomheder og regeringer stærkt afhængige af platforme udviklet uden for regionen.

Dette er vigtigt af flere årsager. For det første danner digitale platforme i dag grundlaget for moderne forretningsprocesser. Hvis europæiske virksomheder primært bruger andres løsninger i stedet for at udvikle deres egne, finder en stor del af værdiskabelsen sted uden for regionen. For svenske virksomheder, der ønsker at konkurrere globalt, kan dette påvirke både innovationskapacitet og konkurrenceevne.

For det andet handler digital suverænitet grundlæggende om nogle fundamentale spørgsmål: Hvem har kontrollen? Hvem har adgang til dataene? Hvem bestemmer, under hvilke betingelser systemer kan ændres eller endda lukkes ned? Ofte opfattes disse spørgsmål som teoretiske, men nylige globale begivenheder har vist, hvor hurtigt afhængigheder kan blive til konkrete risici.

For det tredje er Europa baseret på principper som demokrati, retsstatsprincippet og respekt for individets integritet. Når kunstig intelligens bliver en del af forretningsprocesser og offentlige tjenester, skal disse værdier også afspejles i den anvendte teknologi. EU's AI-forordning er et vigtigt skridt i den retning.

Ifølge Gartner 61 procent af organisationer i Vesteuropa planlægger at øge deres brug af lokale eller regionale cloud-udbydere. Dette er et skridt i retning af bedre balance og genvinding af kontrol over data, systemer og afhængigheder, der er forretningskritiske. Samtidig er teknologiprioriteter fortsat klart forbundet med konkrete resultater. Svenske organisationer fokuserer på at øge produktiviteten, forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø, sænke omkostninger og reducere risici. Fællesnævneren for alt dette er automatisering.

Automatisering er en af de største muligheder for både at strømline driften og gøre den mere robust i forhold til markeds- og eksterne ændringer. McKinsey vurderer, at organisationer kan reducere deres driftsomkostninger med op til 30 procent gennem øget automatisering – samtidig med at kvaliteten forbedres og leveringstiderne reduceres.

Samtidig er "Made in Europe"-mærket alene ikke nok. Løsningerne skal være af høj kvalitet og levere klare resultater. Målet er at sikre, at europæiske organisationer har troværdige regionale alternativer, der kombinerer teknisk kvalitet med overholdelse af lovgivningen og lokal kontrol.

Derfor skal svenske organisationer ikke blot beslutte, hvilken teknologi de bruger, men også hvor den kommer fra, hvordan den styres, og hvordan den passer ind i både lovgivningsmæssige rammer og langsigtede forretningsstrategier. I en verden præget af AI, data og automatisering Kontrol og tillid bliver lige så vigtige som funktionalitet. De, der handler tidligt på dette, vil være bedre rustet og kan fortsætte med at udvikle sig på deres egne præmisser.

^{Af Henrik Åqvist, Sverige Manager hos Matrix42}