Smart City Expo i Barcelona er en spændende begivenhed. Sammenlignet med den tilsvarende i Sverige, Stockholm Smart City Expo Da jeg besøgte messen i 2023 og 2024, er begivenheden i Barcelona meget større og mere international. Både Amerika og Asien er til stede. Der er også en stor tilstedeværelse fra de arabiske lande. Begivenheden er stor, og mange udstillere har slået sig sammen land for land og med nabolande for at danne delegationer, der deler plads på messegulvet.
Få sensorer og gadgets – fokus på fælles udfordringer
Udover udstillingsgulvet var der flere store scener med paneler og foredrag. Desværre var der ikke meget at se på disse. Det meste af det, der blev sagt, var generisk, og man gik aldrig i dybden med erfaringer eller løsninger. De uofficielle scener var desto mere interessante og præsenterede ofte specifikke løsninger og mere dybdegående emner.
En anden observation var, at der ikke var så mange egentlige sensorer eller gadgets på messen. I stedet dominerede byer og større virksomheder med et bredere fokus på projekter og forskellige typer af almindelige problemer.
Selvfølgelig havde kunstig intelligens en stor tilstedeværelse. Der var dog behov for mere fokus på, hvordan IoT-data kan berige maskinlæringsmodeller, snarere end hvordan kunstig intelligens er nødvendig for IoT-funktionalitet.
Svært at vise målbare effekter
En indsigt er, at introduktionen af IoT og ideen om den smarte by er nu en verdensomspændende bevægelse. Ikke bare noget, der sker i bestemte dele af verden eller i nogle få byer.
Mange beskriver deres pilotprojekter, og hvordan det er vanskeligt at opskalere og koordinere alle de indsamlede data. Man ville gerne have et sammenhængende billede af alle de forskellige initiativer i byen og regionen. Det er dog vanskeligt, når man har at gøre med mange forskellige systemer, organisationer og personer, der skal arbejde sammen i en fælles retning. Dette skaber en inerti, som flere personer, jeg talte med, udtrykte irritation over. Endelig var det også en almindelig oplevelse, at det endnu ikke har været muligt at pege på specifikke målbare effekter. Konkrete business cases er en sjældenhed.
Spørgsmålene stillet til byerne
Jeg startede med de samme spørgsmål, som jeg stillede tidligere år:
- Hvilke er dine mest succesfulde? IoT– eller smarte byløsninger?
- Hvilke effekter har du opnået?
- Har du målt effekterne, og har du tal for målingerne?
- Hvad er dine største udfordringer nu og i de næste 1-2 år?
Sådan reagerede byerne
Her er et udvalg af alle byerne, der deltog i Smart City Expo Verdenskongres i Barcelona i 2024.
Bordeaux Métropole
Bordeaux Métropole er en administrativ region i Frankrig, der samler 28 kommuner. Her bruges IoT blandt andet til ejendomsadministration af sportsfaciliteter. Det er stadig et spørgsmål om individuelle applikationer i hvert område, og ingen har for alvor skaleret op endnu. De arbejder stadig i vertikaler, og der er ingen fælles platform eller fælles netværk til IoT.
Smart Dublin
I Dublin er de kommet langt med vejrstationer og har også sensorer til oversvømmelser, samt til redningskranse. For eksempel har de været i stand til at redde fem fuldtidsjob, der tidligere skulle kontrollere redningskranse. De prioriterer klimarelaterede løsninger. Blandt andet ønsker de at måle i deres lavemissionszoner.
Dublin har samarbejdet i indkøbene i fire kommuner, hvor der i stedet for én løsning er blevet indkøbt fire løsninger. Hver kommune har derefter brugt én løsning hver. Efter en periode har der fundet en evaluering sted. Hvis en bestemt løsning viser sig at være bedre end de andre, har de andre kommuner kunnet skifte til den løsning uden at skulle foretage et nyt indkøb. På denne måde håndteres risikoen ved at indkøbe en enkelt løsning, som man så sidder fast med.
En indsigt fra at indkøbe på denne måde var, at de leverandører De leverandører, der ikke tilbød en helt færdiglavet "out-of-the-box"-løsning, men i stedet sagde, at de ville arbejde iterativt for at komme frem til den løsning, der i sidste ende passede til klienten, var de leverandører, der klarede sig bedre, og som derefter blev fastholdt.
Karlsruhe
I den tyske by Karlsruhe, en LoRaWAN-netværk og måler blandt andet fugtigheden i træer. Der er endnu ingen effektmålinger, men dashboards, hvor man kan se de værdier, der kommer ind.
Udfordringerne i de kommende år handler om penge, ressourcer og information. og cybersikkerhed.
Der er motiverede mennesker, men intet reelt netværk, hvor man kan dele information. Det er uklart, hvem der har hvilke sensorer, og der er mange forvaltninger, hvor folk ikke taler med hinanden. Der er behov for mere gennemsigtighed.
Tianjin
I byen Tianjin i Kina bruges IoT til transportere og til at måle hastigheder og trafik på vejene. Dette gøres gennem Green Wave, hvor trafiklys koordineres for at optimere trafikflowet forbi flere forbundne trafiklys. På denne måde minimeres antallet af opbremsninger og accelerationer, samt den tid, hvor biler holder stille.
Byen Pilsen
I Pilsen i Tjekkiet arbejder de med trafikstyring, sikkerhed, LoRaWAN-netværk, vandlækage, luftkvalitet og isdannelse på veje. Blandt andet har de 4.000 vandsensorer, der måler vandlækage, og andre sensorer, der måler kuldioxid og støvpartikler. De bruger AI til at lave prognoser.
Udover IoT arbejder de hårdt på at forsøge at holde befolkningen i byen, da mange flytter til andre større byer rundt om i landet eller i udlandet. De arbejder på at uddanne deres befolkning i en ung alder om iværksætteri og foretagsomhed. Ved at støtte innovation gennem hackathons og lignende udfordringer for unge og studerende, samt støtte startups, forsøger de at fremme iværksætteri i byen for at skabe nye job og en interesse for byens unge til at blive i byen selv i voksenalderen.
Rom
Den italienske hovedstad har en plan for at bygge en smart city. Det første fokus er på at have en infrastruktur til kommunikation. Der investerer de nu kraftigt i udrulningen af 5G og WiFi-netværk. I fremtiden planlægger de at investere i affaldshåndtering, mobilitet og sikkerhed vedrørende den smarte by. Inden for affaldshåndtering ønsker de at arbejde efter behov og kun tømme skraldespande, når de er fulde, i stedet for efter en statisk tidsplan. Inden for trafik installerer de 2.000 5G-kameraer med høj opløsning, så maskinlæring kan reducere trafikpropper ved hjælp af forudsigelige trafikmønstre. Også for at øge sikkerheden ved at kunne overvåge overfyldte steder.
De største udfordringer, vi ser for dette arbejde, er i følgende rækkefølge: penge – kompetence – kultur.
Smart City Berlin
I Berlin Der er et samarbejdsinitiativ for den smartere by kaldet Gemeinschaftam Digital. I dette projekt er et af Kiezbox 2.0, som er sol- og batteridrevne bokse, der er installeret i byen. En funktion af disse er at opbygge et mesh-netværk, der kan levere Wi-Fi til kritisk personale såvel som den generelle befolkning i nødsituationer i byen. En anden funktion af disse bokse er, at de kan måle ting som temperatur, luftkvalitet og støj. Disse data kan stilles til rådighed via et LoRaWAN-netværk for offentligheden eller forskellige aktører i byen.
Et andet projekt var SmartWater. Dette har til formål at understøtte planlægningen af en blågrøn infrastruktur i byen. Samtidig med implementeringen af disse forberedende foranstaltninger til fremtidige klimaforandringer er målet også at kunne advare befolkningen i tilfælde af for eksempel kraftig regn. Konkrete initiativer i denne forbindelse er: et digitalt planlægningsværktøj til byplanlægning med fokus på grøn og blå infrastruktur; en webapplikation, der kan bruges til at visualisere de forskellige dele af en blågrøn infrastruktur og demonstrere de positive effekter af disse; et koncept for digital kommunikation i tilfælde af risiko for oversvømmelse under kraftig regn.
Det tog omkring to at oprette samarbejdsinitiativet, og nu arbejder de på ovennævnte projekt.
Wiesbaden
En anden tysk by på stedet var Wiesbaden. Her arbejder de blandt andet på et mobilitetsprojekt kaldet DIGI-V, hvor de bruger kameraer og sensorer til at skabe dynamiske trafikskilte, der kan give information om optimale ruter. Disse kameraer og sensorer er installeret i trafiklysene langs hovedgaderne i Wiesbaden og kan også indsamle data om miljø og forurening. Alle data indsamles på en platform, og ved hjælp af det indsamlede billede kan trafikken derefter justeres i fremtiden.
De forsøger at få alle de forskellige parter til ikke at bruge deres egne sensorer eller dele, der så ikke fungerer sammen med resten af systemet. De forsøger også at indsamle og konsolidere alle data for at få et fælles overblik. De tre sværeste ting, man ser i dette projekt, er: ledelse – kommunikation – politik.
Seongnam
I Seongnam i Sydkorea IoT blev startet i 2009 og måler blandt andet vand- og luftkvalitet. Dette gøres på et par specifikt udvalgte steder i byen. En digital tvilling er blevet bygget til at simulere, hvordan en oversvømmelse i floderne vil påvirke byen time for time, så der kan planlægges for en sådan situation.
Vi arbejder også meget med drone og leverer blandt andet både mad og medicinske forsyninger med drone til folk i Seongnams centrale park. Et problem fremadrettet vedrørende den smarte by er, at der vil være mange afdelinger og administrationer, der skal samarbejde.
Liverpool byregion
I Liverpool-regionen måles luftforurening omkring byen Liverpool. Her foretages nogle målinger, der er mere generelle, men også mere præcise målinger til studier på universitetet. For eksempel er der blevet introduceret brintbusser, og de vil måle, om der er nogen ændring i luftkvaliteten, når busserne kører forbi målestationerne.
Der har tidligere været initiativer, hvor de ønskede at tælle antallet af personer, der passerede gennem bestemte gader eller områder. En måde, de testede på, var at samarbejde med butikker, der installerede sensorer i deres butiksfacader. Enten sensorer, der talte individer ved hjælp af visuel tilstedeværelse, eller sensorer, der kunne registrere, hvornår enheder med WiFi-forbindelse, såsom mobiltelefoner, gik forbi.
En udfordring er at få overblik over og fælles kontrol over alle sensorer i byen. Dette er vanskeligt med mange partnerskaber, for eksempel alle butiksejere. Kvaliteten fra de forskellige butikker kunne variere meget, da sensorer blev flyttet eller omorienteret, når butikken for eksempel omarrangerede møblerne i butiksvinduet. De indsamlede data er så ikke nær så sikre eller ensartede.
Smart City Busan
I Busan, Sydkorea næststørste by, har brugt en lidt anderledes tilgang til at arbejde med innovation vedrørende IoT. Der er et distrikt i Busan kaldet Eco Delta City, hvor virksomheder kan pilottester af deres produkter og tjenester mod en virkelig befolkning. Som et levende eksperiment er beboerne i distriktet testpersoner. Blandt andet har de testet, hvordan man bruger sensorer og data til effektivt at evakuere bygninger i tilfælde af et jordskælv.
Problemet med udviklingen af IoT er, at alle bruger forskellige typer data og datastrukturer, samt forskellige platforme og modeller. For eksempel bruger hver by forskellige varianter af disse, og det bliver svært at få alle til at samarbejde og dele data med hinanden.
Malaysia, Smart City Alliance
Der var ingen by repræsenteret fra Malaysia, men jeg talte med en person, der kendte til flere initiativer, der er i gang i landet. De måler meget relateret til geospatial overvågning, såsom at opdage jordskred ved jernbanespor eller andre kritisk infrastruktur. Der findes også systemer til måling og styring af parkeringspladser.
Du køber billige sensorer, og alle dataene er forskellige, fordi alle kommuner i Malaysia bruger forskellige silobaserede løsninger.
For at vide, hvor langt en by er kommet i Malaysia, er der blevet introduceret en skala for, hvor teknologisk modne byerne er. På denne skala kan man være på forskellige niveauer. Jeg fik at vide, at i øjeblikket kun få byer er rykket op til et højere niveau. Det vigtige var imidlertid, at de nu har en måde at måle og sammenligne deres teknologiske udvikling på. Hvis et sådant system havde eksisteret i hele verden vedrørende IoT/Smart City, ville jeg sandsynligvis ikke have behøvet at skrive dette blogindlæg...
Jeg har endelig fundet ud af, at Sydøstasiens første smart city-messe vil blive afholdt næste år, og at Malaysia er værtslandet. Hold øje med den kommende september 2025.
Swedish
Danish
Norwegian
Finnish
English
German
Dutch