Sverige risikerer at miste AI-investeringer – hvis vi ikke bytter luft ud med væske

Udviklingen af AI driver en eksplosiv stigning i behovet for strøm og køling i datacentre. Inden for fire år forventes datacentre at tegne sig for omkring tre procent af verdens elforbrug ifølge IEA, mens den globale kamp om, hvor næste generations AI-kapacitet skal bygges, intensiveres. I februar præsenterede regeringskontorerne en ny AI-strategi med ambitionen om, at Sverige skal være en af de ti bedste AI-nationer i verden. Hvis dette skal blive til virkelighed, kræves der strategiske valg i infrastrukturen. Et af dem er at skifte fra luft- til væskekøling i svenske datacentre hurtigt.

Et enkelt spørgsmål til en AI-model bruger omkring ti gange så meget energi som en typisk internetsøgning. Dette kræver, at servere har en stadig højere effekttæthed, hvilket skaber et kølebehov, som traditionel luftkøling har svært ved at håndtere energieffektivt. Energiproblemet er derfor ikke blot en marginalomkostning, men en central investeringsfaktor. Sveriges AI-ambitioner bestemmes af, hvor investeringskapitalen ender. Hovedstaden leder efter markeder, hvor energiproblemet er løst fra starten. Det betyder, at køling skal moderniseres, og at luftkøling erstattes med væskekøling.

Behovet for højtydende racks med høj densitet stiger derfor hurtigt. Allerede i dag er rackdensiteterne omkring 40 kW og i nogle miljøer over 100 kW, hvilket er niveauer, der er vanskelige og dyre at håndtere med luftkøling alene. Ifølge McKinsey & Co. kan væskekølesystemer reducere energiforbruget med mere end 27 procent sammenlignet med traditionelle luftkølesystemer. I modsætning til traditionelle CPU'er genererer GPU'er og andre AI-acceleratorer en mere koncentreret varmebelastning, hvilket stiller højere krav til, hvordan varmen håndteres. Væskekøling, der rettes direkte mod komponenterne, kan forbedre energieffektiviteten betydeligt og samtidig muliggøre varmegenvinding, for eksempel til opvarmning af bygninger.

For investorer og operatører er problemet større end selve teknologien, da energi er en af de største driftsomkostninger i et datacenter. Ifølge Oppetidsinstituttet Høj rackdensitet er den primære drivkraft bag datacenteroperatører, der begynder at implementere væskekøling. Som et resultat er væskekøling gået fra at være en konkurrencefordel til at blive en forudsætning for skalering af AI-infrastruktur over tid.

Højere initiale investeringer i mere effektiv køling kan betyde lavere driftsomkostninger over tid. Dette giver bedre kapacitetsudnyttelse og reducerer eksponeringen for fremtidige udsving i elprisen. Alternativet, at bygge videre på mindre effektive løsninger, risikerer højere omkostninger over hele anlæggets levetid.

Hvis Sverige skal tiltrække AI-investeringer i verdensklasse, kræves der ressourceeffektive datacentre, hvor væskekøling er indbygget i infrastrukturen.

For det første Overgangen skal ske gradvist. Datacentre, der allerede er i drift i dag, kan ikke genopbygges fra bunden. Hybridløsninger, hvor luftkøling og væskekøling kombineres, gør det muligt gradvist at introducere mere energieffektiv køling i takt med at effekttætheden stiger.

For det andet Der er behov for klarere vejledning i, hvordan man integrerer disse hybridløsninger. Der findes etablerede standarder for både luft- og væskekøling, men når teknologierne kombineres, opstår der plads til fortolkning omkring sikkerhed og eftermontering, hvilket kan øge projektets kompleksitet og forsinke investeringsbeslutninger.

For det tredje Der er behov for mere ekspertise i hele kæden. Branchen har brug for den rette viden og kapacitet til at betjene, skalere og vedligeholde væskekøling. Dette kræver nye specialistroller og træning, der dækker alt fra varmegenvinding til drift af GPU-miljøer med høj tæthed.

Udvidelse af AI-kapacitet uden samtidig at sikre energieffektiv køling er ikke bæredygtigt på lang sigt, hverken økonomisk eller strategisk. Sverige har mulighed for at være førende inden for opbygning af en konkurrencedygtig, ressourceeffektiv og skalerbar AI-infrastruktur, men det kræver investeringer og prioriteringer, der viser, at vi mener det alvorligt.

Hanna Oredsson, salgsdirektør for datacenterområdet hos Schneider Electric i Sverige.