IoT, eller Tingenes Internet, er et område, hvor teknologiens potentiale som en udligningsfaktor er særligt tydeligt. I en tid, hvor lighed er vigtigere end nogensinde, erkender vi alle, at det er noget, vi skal værdsætte og aktivt forsvare. Teknologi kan tjene som en af vores tids mest kraftfulde drivkræfter for ligestilling – og IoT er et af de områder, hvor dette bliver mest mærkbart, ikke mindst fordi det er mit ekspertiseområde.
IoT Ikke blot skaber det nye forretningsmodeller – det former også samfundet. Men vi har stadig et stykke vej at gå. Mange mennesker kommer først i kontakt med IoT gennem en privat interesse i teknologi, og det er et problem i sig selv – for IoT er for alle, ikke kun entusiaster. IoT har en værdi, der rækker langt ud over teknologi og bør vedrøre alle.
Men jeg ser tegn på forandring. Under en workshop med IoT World tidligere i år beskrev nogle LIA-studerende, hvordan de var begyndt at bruge IoT i deres hverdag. Det fik mig til at tænke over WiFi's rejse. I slutningen af 90'erne blev trådløst forbudt på mange arbejdspladser – usikkert, sagde de. Men da teknologi blev almindelig derhjemme, fulgte arbejdslivet trop. Den udvikling kan nu gentages med IoT. Når vi bruger sensorer, forbundne ladestationer, energioptimering på bred front realtid derhjemme kan det normalisere teknologi — og åbne døren for en mere ligeværdig og tilgængelig digital infrastruktur på en bred front.
Men der er et paradoks. IoT lovede en åben, datadelende verden, hvor maskiner samarbejdede om at skabe smartere helheder. De ville accelerere udviklingen. Desværre ser vi i dag i stedet stigende protektionisme. Data ses som et aktiv, der skal låses inde i stedet for at deles. Dette truer ikke kun innovation – det bremser også IoT's potentiale til at bidrage til lighed.
Det er en skam, for potentialet er der. Jeg har set, hvordan IoT forbedrer ældreplejen: Sensorer i hjemmet kombineret med digitale møder har reduceret omkostninger og øget sikkerheden. Jeg har været involveret i skoleprojekter, hvor sensorer er blevet brugt til at give eleverne lige muligheder for at præstere. Og jeg har fulgt udviklingen inden for landbruget, hvor data fra marken kan give små landmænd adgang til lån og forsikringer, som de tidligere blev nægtet.
Samtidig er der risici. Bias i AI-modeller kan forstærke eksisterende uligheder, hvis vi ikke forstår, hvordan data indsamles og bruges. Dette gør gennemsigtighed og åbenhed afgørende.
IoT kan blive en kraft for lighed, men kun hvis vi bevidst former teknologien Det kræver åbne dataplatforme, investeringer i uddannelse og konkrete beslutninger om at styre den teknologiske udvikling derhen, hvor den gør den største forskel. For spørgsmålet er ikke, om IoT kan bidrage til lighed. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at det rent faktisk sker.
For dem, der vil læse mere om emnet, kan jeg anbefale denne artikel som går i dybden med emnetf.eks.
Swedish
Danish
Norwegian
Finnish
English
German
Dutch