Den næste cyberslagmark er i rummet

Star Trek-fan eller ej, de fleste genkender citatet “"Rummet: den sidste grænse". Formuleringen har fået ny relevans, når rummet igen er blevet en strategisk arena, ikke mindst efter SpaceX' børsnotering den 12. juni. For virksomheder og myndigheder er problemet, at rummet ikke længere er noget fjernt, men allerede er en del af den digitale infrastruktur, som virksomheder, kunder og kritiske samfundsfunktioner er afhængige af hver dag.

Satellitter, jordstationer, kommunikationsforbindelser og missionskontrolsystemer er nu sammenkoblet med cloudtjenester, virksomhedsnetværk, industrielle systemer, logistikstrømme og finansielle transaktioner. Som følge heraf er rummet ikke længere kun et anliggende for rumfartsindustrien, men også en del af virksomhedernes angrebsflade.

Det er et skift, som mange organisationer endnu ikke har omfavnet. De fleste virksomheder bygger ikke satellitter og ser sig selv ikke som en del af rumfartssektoren. Alligevel bruger de tjenester, der er afhængige af satellitinfrastruktur. Navigation, timing, kommunikation, betalinger, transport og konnektivitet er blot et par eksempler. Afhængighederne er ofte dybt integrerede, men sjældent klart kortlagt. Og i takt med at angrebsfladen ændrer sig, ændrer risiciene sig også. Det digitale miljø er ikke længere begrænset til dit eget netværk, en forsyningskæde eller en cloudplatform. Det er distribueret, globalt og tredimensionelt og strækker sig fra jordbaserede systemer helt op til lavt kredsløb om Jorden.

Alt dette gør ruminfrastruktur til et attraktivt mål. Når satellitbaserede tjenester bruges til konnektivitet og direkte kommunikation med enheder, bliver de også attraktive for statslige aktører og andre angribere, der ønsker at forstyrre, destabilisere eller udslette kritiske funktioner. Et angreb på satellitkommunikation eller jordbaserede støttesystemer kan derfor hurtigt få konsekvenser langt ud over rumsektoren.

Forstyrrelser i satellitbaserede tidssignaler kan påvirke finansielle transaktioner og telekommunikationsnetværk på få sekunder. Afbrydelser i satellitkommunikation kan forringe synligheden i logistikkæder, forstyrre transport og gøre koordineringen mellem systemer på jorden vanskeligere. Det, der starter som en teknisk isoleret hændelse, kan hurtigt sprede sig til flere brancher og hundredvis af organisationer.

Samtidig sænker AI tærsklen for angribere. Store sprogmodeller (LLM'er) kan bruges til at analysere satellitkommunikation, fortolke telemetri og identificere sårbarheder i komplekse systemer. Dette forkorter tiden fra opdagelse af sårbarheder til udnyttelse og giver flere aktører mulighed for at målrette miljøer, der tidligere krævede højt specialiserede færdigheder.

Med andre ord: en orbital indtrængen forbliver ikke i kredsløb.

Den store risiko ligger i afhængigheder, som få ser. For mange organisationer behandles satellitbaserede tjenester som eksterne tjenester, ikke som en del af deres eget sikkerhedsmiljø. Dette skaber en sikkerhedsmæssig blind vinkel. Hvilke forretningskritiske processer påvirkes, hvis satellitkommunikationen afbrydes? Hvilke leverandører er afhængige af rumbaseret infrastruktur? Hvilke systemer holder op med at fungere, hvis timingsignaler, positionering eller forbindelse påvirkes?

Uden dette overblik bliver det vanskeligt at vurdere risiko og prioritere de rigtige handlinger. En statslig aktør, der ønsker at forstyrre en logistikvirksomhed, behøver ikke nødvendigvis at angribe virksomhedens eget netværk. Det kan være nok at målrette satellitkommunikation eller jordstationer, der bruges til realtidsovervågning. Angriberen påvirker derefter de systemer, som virksomheden er afhængig af, og kan skabe en bredere forstyrrelse end gennem en direkte indtrængen.

Derfor er virksomheder nødt til at tænke bredere. omkring cyberrisiko. Det er ikke nok at have en opgørelse over sine egne servere, enheder og cloud-tjenester. Organisationer er nødt til at forstå, hvordan systemer, leverandører og eksterne tjenester er forbundet på tværs af IT, OT, cloud, kommunikationsinfrastruktur og rumbaserede tjenester.

Det handler om at kortlægge forbindelser, identificere afhængigheder og forstå, hvor grænserne for tillid ligger. I dette miljø defineres risiko ikke kun af individuelle sårbarheder, men også af relationerne mellem systemer. De mest kritiske risici er ofte dem, der skaber forbindelser mellem forskellige miljøer, især når ekstern infrastruktur er forbundet med kernedriften.

Starship Enterprise i Star Trek satte sig for at udforske det ukendte. Dagens virksomheder har en langt mere jordnær opgave: at forstå den infrastruktur, de allerede er afhængige af. I en tredimensionel angrebsflade bestemmes sikkerhed ikke kun af, hvad der er beskyttet, men af hvor godt organisationen forstår forbindelserne mellem systemer.

Rummet er ikke længere den sidste grænse. Det er en del af nutidens cyberkonflikt. Modstandsdygtighed vil blive bestemt af, hvor godt virksomheder forstår deres eksponering, før den sættes på prøve.

Michael Freeman
Chef for trusselsefterretning hos Armis, en ServiceNow-forretning.