Forsvarsinvesteringer kan skabe 48.000 nye job i Sverige inden 2035

Forsvarsinvesteringer nye job Sverige er nu i fokus, da øgede investeringer i både militært og civilt forsvar forventes at have store konsekvenser for den svenske økonomi. Efter flere årtiers underinvestering står Europa over for en historisk opbygning af forsvar og sikkerhed. Flere europæiske lande bevæger sig mod målet om at afsætte op til 5 procent af BNP til forsvar og sikkerhed.

Ifølge en analyse fra ØJ Svenske forsvarsinvesteringer i et scenarie, hvor forsvarsudgifterne øges til 3,5 procent af BNP, kan bidrage til at skabe omkring 48.000 nye job inden 2035. Samtidig forventes de årlige indtægter i den svenske erhvervssektor at stige med cirka 110 milliarder svenske kroner om året sammenlignet med det nuværende niveau.

Historisk opbygning af Europas forsvar og sikkerhed

Europas forsvars- og sikkerhedssektor er i øjeblikket præget af lav beredskab, fragmenterede forsyningskæder, forældet teknologi og sårbar kritisk infrastruktur. Dette viser analyser fra EY-Parthenon et resultat af langsigtet underinvestering.

I 2024 svarede de samlede forsvarsudgifter i de nordiske lande til cirka 2,3 procent af BNP. På baggrund af en mere ustabil sikkerhedssituation bevæger de europæiske NATO-lande sig nu mod et mål på 5 procent af BNP til forsvar og sikkerhed, med 3,5 procent til militære investeringer og resten til bredere investeringer i sikkerhed og infrastruktur knyttet til NATO.

Den geopolitiske situation har fremhævet behovet for hurtigt at styrke militære kapaciteter, samtidig med at forsvarskapaciteten og relaterede værdikæder opskaleres i hele Europa.

Øget efterspørgsel langt ud over forsvarsindustrien

I Sverige Investeringer i forsvar og sikkerhed forventes i et scenarie på 3,5 procent at generere årlige indtægter på omkring 320 milliarder svenske kroner inden 2035. Dette repræsenterer en stigning på cirka 110 milliarder svenske kroner om året sammenlignet med det nuværende niveau.

En betydelig del af væksten forventes at ske uden for den traditionelle forsvarsindustri. Sektorer som teknologi, energi og forsyning, byggeri og anlæg, logistik, produktionsvirksomheder og servicevirksomheder forventes at drage stor fordel af investeringerne.

Udviklingen betyder også øgede krav til digitalisering, innovation og IT-systemer i både den offentlige og private sektor. Forsvars- og sikkerhedsrelaterede investeringer driver behovet for nye løsninger inden for datasikkerhed, cloudtjenester og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Det er afgørende, at der er et stærkt samarbejde mellem forsvaret og et aktivt erhvervsliv, hvor erfaring og ekspertise fra det civile marked udnyttes. Dette er en forudsætning for, at transformationen bliver robust og bæredygtig, og for at Sverige kan opskalere sine kapaciteter i det tempo, der kræves, siger Fredrik Sjöstrøm Partner og chef for National Sikkerhed og Forsvar hos ØJ Sverige.

Væsentlige effekter på arbejdsmarkedet

Forsvars- og sikkerhedsinvesteringer i Sverige kan bidrage til at skabe omkring 48.000 nye arbejdspladser sammenlignet med i dag. Fra et nordisk perspektiv kan en tilsvarende modernisering af forsvaret og tilstødende industrielle strukturer skabe op til 130.000 nye arbejdspladser i alt.

Udvikling er ikke udelukkende drevet af traditionelle militære behov. Hybride trusler, cyberrisici og behovet for at beskytte både digital og fysisk infrastruktur betyder, at efterspørgslen spænder over flere sektorer og kræver øget samarbejde mellem virksomheder, industrier og lande.

I takt med at efterspørgslen vokser i så mange dele af økonomien, stiger presset på udbuddet af færdigheder også. For at investeringerne kan have fuld effekt, er både staten og erhvervslivet nødt til at arbejde mere langsigtet for at sikre adgang til de rette færdigheder, siger Fredrik Sjöstrøm.

Om analysen

Analysens konsekvenser af forsvars- og sikkerhedsudgifter på tværs af sektorer er produceret af EY Parthenon at fremhæve de økonomiske muligheder, der opstår som følge af øgede forsvarsudgifter i de nordiske lande. Målet er at vise, hvordan investeringerne kan skabe indtægter og arbejdspladser ikke kun i forsvarssektoren, men også i andre dele af økonomien.

Eksterne kilder anvendt i analysen inkluderer Det Europæiske Råd for SIPRI og Verdensbanken. Analysen blev udarbejdet i december 2025.